NR 26
ReCeremoni jakke, syet af genanvendte Saronger fra Bali.
Længde ca 100 cm
Vidde ca 140-150 cm
Ærmevidde ca 43 cm
ReCeremoni er en unik kollektion af jakker designet af Thea Melgaard, syet af upcyclede saronger fra Bali.
De smukke stofstykker har alle været anvendt ved tusindvis af storslåede ceremonier og traditionelle begivenheder.
Saronger bliver brugt af både kvinder og mænd
Kvinderne bærer typisk én sarong om livet, hvor mændene har to forskellige på, den yderste med smukke bånd påsyet.
De mange saronger er indsamlet hos lokale på det østlige Bali
Kvaliteten er overvejende bomuld, dog er alle typer stof repræsenteret. Alle saronger er, efter indsamling, blevet vasket ved 40 grader, så din kimonojakke tåler vask
Du vil kunne finde brugsspor, pletter og falmede områder, som viser at det har været et elsket stykke stof. Nogle saronger er gamle og 'kostbare', andre knap så fine, da det ikke er noget alle har råd til. En sarong kan fra ny koste en mindre formue, så det er noget man passer på og har i mange år.
Jakkerne er syet med skjulte sømme, den slags som man i vesten kalder Franske sømme, men som på Bali selvfølgelig hedder 'Bali Stitch'.