De 2 års totale nedlukning af Bali (verden) har vist, at det er vigtigt at kunne forsyne sig selv med mad, uden at være så afhængig af et arbejde (læs turister) og med nye alvorlige kriser i verden, er det mere aktuelt end nogensinde.
Engang havde næsten alle på Bali en lille køkken- eller urtehave i forbindelse med deres hus, det har de fleste nemlig plads til.
Det er dog gået lidt i glemmebogen og mange tror rent faktisk, at man slet ikke kan dyrke visse grøntsager selv, da rigtigt meget bliver importeret fra Kina.
Det vil vi gerne være med til at lave om på og vil via eksemplets magt, forsøge at sætte folk i gang med at dyrke deres egen mad igen.
Vores skolehave projekt Rimba Garden henvender sig primært til børn og unge, fra de omkringliggende landsbyer.
De vil med tiden modtage undervisning i bla. havebrug, selvforsyning, kompostering, affaldssortering,bæredygtighed, permakultur, madlavning og engelsk.
Vi håber at projektet også vil være interessant for fremtidige gæster, at besøge og derved støtte.
Et sted hvor man kan se og smage de friske frugter og grøntsager, og evt lære at lave balinesisk mad.
Vi har en lille forening der hedder 'BaliKemBali'🌱
Har du lyst til at blive medlem, så send en besked eller skriv en kommentar herunder, så kontakter vi dig.
Det koster 300kr i årskontingent for personligt medlemskab.
Kontingentet går ubeskåret til driften af skolehaven, såsom løn til vores engelsklærer, bøger, hæfter og blyanter til børnene, samt indkøb af frø og planter.
🌱Nyoman & Thea